+45 89 34 35 36

Retspraksis

Ud over hesteloven fastlægger ikke mindst retspraksis de juridiske regler, der regulerer hesteverdenen. Her er nogle få eksempler.

 

Mulighed for at træde ud af en købsaftale efter levering (U 2004.1908 H)

Køber og sælger indgik en købekontrakt om en hest. De aftalte her i overensstemmelse med købelovens § 17, stk. 1, at køber skulle bære risikoen for hesten fra leveringstidspunktet. Hesten blev leveret den 1. marts, og den 2. marts afgik hesten ved døden pga. akut sygdom. Det blev her diskuteret, hvorvidt køber kunne træde tilbage fra købekontrakten, da hesten var afgået ved døden, inden en aftalt dyrlægeundersøgelse havde fundet sted. Parterne havde aftalt, at købekontrakten var betinget af en dyrlægeundersøgelse, som senest skulle foretages den 15. marts. Højesteret lagde her vægt på, at købelovens regler var blevet modificeret ved den konkrete købekontrakt. Derfor bar sælger risikoen for hesten, indtil undersøgelsen var foretaget. På denne baggrund kunne køber træde ud af købekontrakten.

 

Danske Lov fra 1683 fandt anvendelse på løsgående hest (U 2005.1064 VD)

Sagen omhandlede en kvinde, som blev trampet ned af en hest bagfra. Dommen viser, at Danske Lovs 6-10-2 kan finde anvendelse på heste, som gik på fold. A havde sin hest stående hos K mod betaling. Derudover hjalp A meget i stalden, og hun hjalp med at tage hestene ind om aftenen. En dag, da hun skulle ud enten for at trække sin egen hest eller en af K’s heste ind, blev hun skubbet bagfra af en af K’s heste. Hun kom her slemt til skade med sit kraveben. Det blev i retten diskuteret, hvorvidt hesten, som gik på fold, kunne forstås som en løsgående hest i Danske Lovs forstand. I dette tilfælde gik hesten løs på folden, og dermed var der fra A’s synsvinkel tale om en løsgående hest. Danske Lovs 6-10-2 kunne dermed anvendes. K var objektivt ansvarlig for de skader, som A havde lidt under episoden. Erstatningen kunne ikke nedsættes på baggrund af egen skyld eller accept af risiko, da A ikke var bange for hestene, og der var ingen grund til, at A skulle være dette. Derfor var K fuldt ud ansvarlig for skaderne påført A.

Det bør nævnes, at Danske Lovs 6-10-2 i dag kun finder anvendelse i det omfang, hestelovens § 30 a, stk. 1 ikke anvendes.

 

Ingen erstatning, da der var udvist egen skyld (U 2011.2164 VL)

S havde en ejendom, hvor hesteejere kunne opstalde deres heste. H havde en hest og et føl opstaldet hos S. Da hegnet på en fold var gået i stykket, begyndte H at reparere dette, hvorefter S kom hen for at hjælpe. På tilbagevejen over folden passerede S og H føllet. Idet S passerede føllet, slog han det bagi for at få den til at rykke sig. Føllet sparkede her bagud og ramte S i hovedet, hvilket resulterede i store skader i ansigtet. S gjorde gældende, at H var objektivt ansvarlig for skaderne, mens H mente, at der var tale om egen skyld, da S havde klappet hesten bagi. Landsretten udtalte, at det er almindeligt kendt i hesteverdenen, at man skal udvise yderste forsigtighed omkring heste, og man så vidt mulig skal undgå at befinde sig bag heste. I dette tilfælde valgte S at gå bag hesten, og han valgte at klappe hesten bagfra. Dermed var der tale om så tilstrækkelig egen skyld, at der ikke kunne blive tale om nogen erstatning, selvom H som udgangspunkt var objektivt ansvarlig.

 

Købet skulle gå tilbage på grund af mangler ved hesten (U 2007.2001 VL)

Køber købte hesten på auktion, hvor det blev opråbt, at hesten var godkendt til at gå videre i kåringsforløbet. Dermed skulle hesten ikke lide af større mangler, som ville kunne medføre, at den ikke kunne benyttes til hingstekåring. Dette blev ligeledes bekræftet af røntgenbilleder, som blev taget og sendt til Dansk Varmblod, der godkendte hesten. Køber opdagede efterfølgende, at hesten led af OCD i et knæled og dermed af mangler, som medførte, at den ikke længere kunne deltage ved hingstekåringen. Dette havde Dansk Varmblod overset, og da de blev gjort opmærksomme på dette, trak de deres godkendelse tilbage. Køber accepterede dette, men hævede på den baggrund købet, da hesten ikke længere levede op til den betegnelse, som den var købt under, jf. købelovens § 48. Retten fandt, at det måtte anses for tilsikret, at hesten ikke led af OCD, jf. købelovens § 42, stk. 2. Køber kunne dermed få købesummen tilbagebetalt og få erstatning for de udgifter, som var afholdt, mod tilbagelevering af hesten, selvom hesten nu ikke længere var i samme tilstand som ved købets afslutning.

 

Fortabelse af regreskrav (U 2008.1727 VL)

B købte en hest af A, og B blev gjort opmærksom på, at hesten led af svære skader, som medførte, at den kun kunne benyttes til hygge/skovture. B solgte herefter hesten videre til C. B gjorde C opmærksom på, at hesten kun kunne benyttes til hygge/skovture. C opdagede kort efter, at hesten var halt under ridning. C fik herefter hesten undersøgt, hvor dyrlægen gjorde opmærksom på, at hesten var i konstante smerter under ridning. Dermed kunne hesten ikke benyttes til det formål, som den var købt til. C kunne på denne baggrund hæve handlen over for B og kræve erstatning for de udgifter, som var blevet afholdt i forbindelse med hesten. B ville herefter søge regres mod A, da B kun havde haft hesten i en meget kort periode, før videresalget fandt sted. Her gjorde landsretten opmærksom på, at B burde have opdaget manglen under ejerperioden, da det var B’s ansvar at få hesten prøvet. På den baggrund var B afskåret fra at hæve handlen over for A og gøre et eventuelt regreskrav gældende.

Handl hurtigt!

Viser hesten tegn på skader eller sygdom, som du mener var til stede før købet, så kontakt din hesteadvokat med det samme.

Advokaten vil bl.a. hjælpe dig med at få foretaget de nødvendige undersøgelser (bevisoptagelse), normalt af en uvildig dyrlæge, med at advisere sælger, med at tage stilling til, om et muligt krav skal rettes mod sælger og/eller dyrlægen og med eventuelt at anmelde sagen til dit forsikringsselskab.

Retssager

Retssager er bekostelige og bør om muligt undgås.

Det første skridt, når du kontakter os, er derfor at vurdere, hvorvidt du har rimelig udsigt til at vinde en sag. En sådan vurdering koster ikke noget, medmindre der er tale om en omfattende gennemgang - men i så fald informerer vi dig, inden vi "sætter taxameteret til". Måske mangler du de nødvendige beviser og har ikkke udsigt til at kunne fremskaffe dem. Måske har du reageret for sent eller forkert. Eller måske har modparten kort og godt retten på sin side. Er en sag helt udsigtsløs, fortæller vi dig det, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi ikke kan bidrage til på anden måde at finde en løsning.

Ser sagen ud til at have rimelige chancer, vil næste skridt typisk være at søge den forligt, således at dyre retssagsomkostninger undgås.

Er der ingen vej uden om, indleder vi retssagen, eller repræsenterer dig under den sag, som modparten måske anlægger.

Retssager kan fx dreje sig om

  • fejl og mangler ved hest, man har købt eller solgt.
  • fejl begået af fx dyrlæger, beridere eller beslagsmede. Det er altid en god idé at sikre sig, at berideren er eksamineret berider, og at beslagsmeden er faguddannet.
  • forsikringsforhold, typisk med baggrund i, at forsikringsselskabet afviser dækning eller tilbyder en erstatningssum, som man finder urimeligt lav.
    • Ansvarsforsikring er lovpligtig for heste, og en sådan forsikring er yderst relevant, idet man som hesteejer hæfter på objektivt grundlag for skadevoldende adfærd.
    • Forsikring vedrørende sygdom, død og uanvendelighed.
    • Driftsforsikring ved professionelt hestehold.

Professions- og rådgiveransvar

”Professionsansvar” er det særlige, skærpede ansvar for skader mv., der forvoldes af personer med en særlig faglig uddannelse eller som tilkendegiver, at de har en sådan baggrund. Når sådanne personer optræder som, typisk betalte, rådgivere, taler man også om ”rådgiveransvar”

Inden for hesteverdenen kan et sådant ansvar påhvile fx dyrlæger, trænere, beridere og stutterier.

Rådgiver du som berider eller træner i en hestehandel, eller tager du heste i ridning med salg for øje, har du pligt til aktivt at anvende din ekspertviden og fx tydeligt gøre opmærksom på det, hvis hest og rytter ikke er det rigtige match. Vil du sikre dig bedst muligt, bør det ske skriftligt.

Som dyrlæge har du selvsagt et strengt ansvar for, at du udfører dine pligter ”med omhu og samvittighedsfuldhed” som dyrlægeloven udtrykker det. Lever du ikke op til kravene, risikerer du Ikke alene erstatningsansvar; en række forsømmelser mv. er belagt med strafansvar.

Er du hingsteholder eller stutteriejer, har du sikkert i perioder ansvaret for andres hopper. Det forudsættes, at du har en særlig viden inden for bedækning, avl og håndtering af folende hopper. Også her gælder et strengere professionsansvar.

Mange af de risici, man som professionel udsætter sig for, kan elimineres eller begrænses ved at benytte professionelle kontrakter.