+45 89 34 35 36

Det ses desværre alt for ofte, at man har købt, hvad man troede var drømmehesten, for så efterfølgende at opdage, at noget var helt galt.

Hvis forarbejdet, bl.a. købekontrakten, ikke er lavet ordentligt, er man langt værre stillet, end tilfældet ellers ville være.

Før du køber

Overvej grundigt hvilken hest du ønsker: Hvilket prisleje? Hvad skal hesten kunne? Spring og springkonkurrencer måske? Skal den bruges til avl? …

Jo tydeligere og jo mere detaljeret, du er i købekontrakten, jo bedre chancer har du for at fastholde sælger på dine krav under en eventuel retssag. Mundtlige drøftelser og halve aftaler er ikke meget værd.

Det er altid en god idé at alliere sig ikke alene med en hesteadvokat, der kan hjælpe med kontrakten, men også med en erfaren hestekyndig person, specielt hvis du ikke selv har den store hesteerfaring. Prøverid hesten flere gange og få et godt indblik i dens generelle adfærd, også når der ikke rides på den. Bider den? Vil den ikke til smed? Vil den ikke stå bundet eller vil den ikke i trailer? Er du ikke selv erfaren rytter, så lad prøveridningen foretage også af en erfaren.

Er hesten sund og rask? Få den hest, du har udsøgt dig, undersøgt af en dyrlæge – din dyrlæge. Bed om en klinisk handelsundersøgelse og vælg eventuelt også at få taget røntgenbilleder. Hvis du på forhånd giver oplysning til dyrlægen om, at hesten fx skal bruges til konkurrence på højt plan, vil dyrlægen kunne vurdere om hesten er egnet til denne brug. Dyrlægen bør have sælgers tilladelse til at indhente hestens sundhedsjournal ved hestens sædvanlige dyrlæge. Både du og sælger bør være til stede ved undersøgelsen.

Aftal om muligt, som altid skriftligt, hvem, der skal betale handelsundersøgelsen. Hvis to privatpersoner handler, aftales det ofte, at køber betaler, hvis hesten godkendes, mens sælger betaler, hvis dyrlægen ikke kan godkende hesten. Køber man hest af en erhvervsdrivende, skal man være forberedt på at undersøgelsen som regel sker for købers regning alene.

Når du køber

Køb af hest bør altid ske ved en skriftlig aftale.

I forlængelse af handelsundersøgelsen er det en god idé, at sælger i købekontrakten tager stilling til nogle spørgsmål om hestens tilstand: Har hesten sommereksem eller har haft det? Har den haft kolik og i bekræftende fald hvor mange gange og hvornår senest? Er den på noget tidspunkt blevet opereret og i givet fald for hvad?

På tilsvarende måde bør kontrakten konkret nævne hestens adfærd.

Det findes mange gode købekontraktsskabeloner på nettet, men husk at de er, hvad de er: skabeloner. De kan på ingen måde træde i stedet for professionel, individuel, konkret og uvildig rådgivning. Det gælder også for skabelonen på denne hjemmeside.

Tips og tricks om køb og salg

Kommer det til en retssag om salg af en hest, vil det ofte få ganske stor betydning, om du har ageret som erhvervsdrivende inden for hestebranchen eller som privatperson.

Har du et CVR-nummer og lever af at handle med heste, vil du være erhvervsdrivende, men ikke alene formaliteterne og økonomien kan være afgørende. Retten vil typisk også lægge vægt på, om du har særlige hestekvalifikationer – fx om du er uddannet dressurdommer eller hestemanager. Er du en dygtig hobbyrytter, der sælger nogle heste om året, vil bordet også ofte fange, således at du bliver anset som erhvervsdrivende.

Sælger du som privatperson din hest gennem en kommisionsstald, vil du i en tvist blive bedømt, som var du erhvervsdrivende. Nogle tror, at man kan undgå dette ved at ejeren selv står på og underskriver kontrakten. Det er ikke tilfældet; retten lader sig ikke vildlede af sådanne krumspring.

Ifølge købeloven har man en 2-årig reklamationsfrist. Hvis du er at betragte som erhvervsdrivende, og køberen reklamerer indenfor de første 6 måneder, er det dig, der har bevisbyrden for, at hesten var rask på overdragelsestidspunktet. Desværre viser det sig i praksis, at det nogle gange kan være noget nær umuligt at bevise, at hesten var rask på overdragelsestidspunktet. Det skyldes bl.a., at en del heste har skavanker, som først giver sig til kende ved anderledes ridning.

Det er en ret almindelig – men forkert - opfattelse, at fejl og mangler er købers eget problem, hvis køber har fravalgt en handelsundersøgelse. Tværtimod er gennemførelsen af en handelsundersøgelse en sikring også af en erhvervsdrivende sælger, der derved lettere vil kunne bevise, at hesten var rask på overdragelsestidspunktet – eller at køber accepterede et givet forhold ved hesten. Ved heste af en vis værdi anbefaler vi altid at få foretaget en fuld handelsundersøgelse, både klinisk og røntgenologisk.

Som erhvervsdrivende sælger har man også et skærpet ansvar for hestens temperament og adfærd. Det betyder, at det er vigtigt, at alt om hestens adfærd og temperament oplyses.  Herudover har den erhvervsdrivende sælger pligt til at vurdere matchet mellem hest og rytter. Ved et mismatch vil retten måske pålægge sælgeren at tage hesten tilbage.

En god købekontrakt oplyser derfor grundigt om hestens temperament, sind, adfærd, fysik og mulige skavanker. Jo mere, jo bedre.Tips og tricks om køb og salg

Klausuler

Handler med heste medfører ikke sjældent problemer. Nogle gange som følge af, at man ikke har aftalt noget om et specielt forhold eller en speciel situation. Andre gange som følge af en måske uklar klausul, fx om forkøbsret.

Inden for køberetten sondrer man mellem forskellige kategorier af køb:

  • Er både sælger og køber erhvervsdrivende og handler inden for deres fagområde, taler man om handelskøb.
  • Hvis sælgeren handler inden for sit erhverv, men køberen uden for sit, er der tale om forbrugerkøb. Det er fx tilfældet, når et stutteri sælger en hest til en privatperson.
  • Civilkøb foreligger, når hverken sælger eller køber handler inden for deres erhverv og dermed, som i handelskøb, er ”lige”.

Køber er i juridisk henseende som udgangspunkt klart bedst stillet i forbrugerkøb. Her forekommer jævnligt klausuler om fx avl, konkurrencer og videresalg, der eventuelt kan tilsidesættes som stridende mod forbrugerreglerne.

Konkrete eksempler på sådanne klausuler kunne være:

  • Hesten skal fremstilles ved Dansk Varmblods egnethedstest. Går den videre, forpligter køber sig til at deltage med hesten i Herning.
  • Hesten skal kåres, og hvis hesten opnår RDH-status, skal der erlægges yderligere kr. 25.000. Udtages hesten til eliteskue og opnår medalje, betales ekstra kr. 50.000.
  • Hesten skal sættes i fol ved en af sælger valgt hingst, og sælger skal eje halvparten af føllet.
  • Ethvert føl som hoppen måtte få skal af køber stilles til følskue.

Eksemplerne er mange og fantasien ofte stor, når hestekøbsaftaler indgås. Forbrugerreglerne indebærer, at købeloven ikke kan tilsidesættes til skade for forbrugeren (køber), hvorfor sælger som altovervejende hovedregel ikke vil kunne få medhold ved domstolene vedrørende klausuler af den anførte karakter.

I civilkøb og handelskøb, hvor to principielt ligestillede parter handler, er der derimod som udgangspunkt aftalefrihed. Der vil derfor i større grad kunne aftales klausuler lig de nævnte eksempler. Nogle klausuler vil dog være så indgribende i købers råderet, at de vil kunne tilsidesættes af en domstol som urimelige, fx i medfør af aftalelovens § 36.

Det vil ofte være fornuftigt at udforme en købekontrakt således, at overtrædelse af en klausul udløser en konventionalbod. En konventionalbod er en på forhånd aftalt kompensation, fx kr. 50.000, der skal betales, hvis aftalen misligholdes.

I købekontrakter ses tit en klausul om forkøbsret. En sådan bestemmelse anses ikke nødvendigvis som uretfærdig eller indgribende over for køber. Dette skyldes, at klausulen ikke påvirker købers daglige råderet, men først får betydning i det øjeblik køber vil sælge hesten. Fx en klausul om forkøbsret uden mulighed for køber for at nyde godt af en eventuel værdistigning, der eksempelvis kan være opnået ved træning, vil dog eventuelt kunne tilsidesættes som urimelig.

En klausul om forkøbsret baseret på markedsværdien vil typisk blive accepteret af domstolene. Sælges en hest i strid med en forkøbsret, vil hesten ikke kunne kræves tilbageleveret af en køber, der ikke kendte til forkøbsretten. Bl.a. fordi det kan være svært eller umuligt at dokumentere tabet ved tilsidesættelse af forkøbsretten, kan det være en god idé at aftale en konventionalbod, således at der som minimum skal betales en konventionalbod af en given størrelse, men et større beløb, hvis et større tab kan sandsynliggøres.

Selv om en forkøbsretsklausul på mange måder kan virke rimelig, skal man som køber tænke sig godt om, inden man accepterer den. Hvad nu, hvis du ender med at mene, at en anden vil behandle hesten bedre end din sælger, eller hvis du gerne vil sælge hesten til din søn eller datter eller en god ven?

 - 54,6 KB